Tak for en opløftende visionsdag i søndags den 10. april!

Skrevet den 14-04-2016

Tak til alle, der knoklede for at gøre visionsdagen til en positiv og opløftende oplevelse for alle de omkring 100 hvalsøborgere, som slog vejen forbi Hvalsøhallen. Det var en meget rart sted at være med, som i dagens anledning var fyldt op med  billeder af projekter og ideer til at gøre Hvalsøs til en mere grøn, frodig, levende, sikker og samskabende handelsby for alle.  

Efter en introduktion af byens visionsarbejde og den kommende byudvikling ved Bjørn Henrichsen, var dagen fyldt med en perlerækker af oplæg fra lokale borgere og ildsjæle, der vil gøre en forskel. Først fortalte Bager Sofus, at han drømmer om mere liv i byen via markeder og udendørsaktiviteter. Birgitte Boesen fortalte om mere liv til tomme butikker i Hovedgaden med inspiration fra Skælskør, hvor lokale kunstnere driver butikker og borgere har skabt et fælles bykontor, samt  om grønne tiltag ved buskeudstykningen. Peter Schultz Jørgensen drømmer om mere biodiversitet, andelsdrivhus samt fælles havehus ved søen. Rolf Hegedys arbejder for mere sikker færdsel i byen. Anne Marie Sørensen fortalte om hendes ønsker for at gøre søområdet mere blomstrende og frodigt. Merete Grunnet og Christian Kunsemüller arbejder for idræts- og fitnessfaciliteter- både inde og ude, Jan fortalte om behov for at ændre Hovedgaden, og Kari Haugan Engberg fortalte om kulturinstitutionernes mulighed for at skabe liv omkring søområdet og et kulturstrøg mellem skolevejs kulturinstitutioner, Hovedgaden og den resterende by - med plads til både kunst, bevægelse, parkour, natur, handel mv. Sidste fortalte Charlott og Jørn Hansen henholdsvis om eksempler på vægmalerier og ideen om kunst i byrum bl.a. ved tanken på Hovedgaden. Og mange flere bidrog med flotte indlæg om alt fra børn og unge, der skal inddrages stærkere i byens udvikling, til nødvendigheden af et nyt stærkere bysamarbejde på tværs af byen. Se billeder fra oplægsholdere her.

Læs visionen for Hvalsø her.

Kontakt Dorthe Agger, hvis du gerne vil følge med i udviklingen af Hvalsø: doag@lejre.dk eller 4646 4457.

IMG 6184

IMG 6221

IMG 6193


Vores Hvalsø er et byudviklingsinitiativ, der gennemføres af Lejre Kommune i tæt samarbejde med byens borgere, foreninger,
erhvervsliv og alle andre interesserede.